|
Ithaca er beliggende på rolig sidevej til Strandvejen. En lille fredfyldt oase nær storbyen. Den
smukke gamle patriciervilla Ithaca - med højt til loftet og personlig atmosfære, danner en unik og stemningsfuld ramme om ethvert arrangement.
Stedet indeholder:
3 store stuer en suite. med vinterhave og terrasse. Stuerne er lyse med gerigter og stuk-lofter. Vinterhaven er en lille oase omkranset af smukke glasmalerier, hibiscus og orkideer. Har du lyst til at strække benene, kan du gå en tur i den gamle have, hvor tankerne kan flyve frit. Her kan du sætte dig i skyggen af honningtræet, eller på bænken foran bassinet med guldfisk og sumpskildpadder.
Møder, kurser og konferencer:
Her er mulighed for at holde møder og forhandlinger, fordybelse, udveksling af erfaringer og visioner i inspirerende og rolige omgivelser.
I mødelokalet er der plads til ca. 22 personer, som foredrag ca. 40 personer. Der er desuden mulighed for flere grupperum, eller alternative steder for gruppearbejde - alt efter vejret.
Hele stueetagen incl. vinterhave og terrasse er til rådighed, du har det hele for dig selv og dine gæster.
Forplejning: Alt hvad vi serverer er tilberedt af friske og gode råvarer, tilpasset lejligheden.

A V - udstyr til rådighed:
Whiteboard, flipover, overheadprojektor, CD-afspiller, VHS- og DVD-afspiller.
Det vil være muligt at leje bærbar computer og LCD projektor.

|